4,8 millioner kr. til kulturprojekter i Århus AmtKulturministeriet27/05-2004 Kulturminister Brian Mikkelsen har besluttet at yde i alt 4.834.500 kr. fra Provinspuljen som tilskud til 10 kulturprojekter i Århus Amt. Det drejer sig om: - Anlægstilskud (teknisk udstyr) til selvstændig kulturafdeling under ”Performers House” i Silkeborg v/Den selvejende institution ”Den Europæiske Højskole for Musik, Dans og Teater”. Projektet modtager et tilskud på 500.000 kr. - ”Formidlingsprojekt vedr. den levende klassiske musik” v/Den Jyske Sinfonietta. Projektet modtager et tilskud på 1.050.000 kr. - ”Minority Report: Challenging Intolerance in Contemporary Denmark” – samtidskunstfestival/-udstilling v/Århus Kommune. Projektet modtager et tilskud på 500.000 kr. - ”Katapults dramatiske fertilitetsklinik” – etablering af udviklingscenter for skabelse af ny dansk dramatik v/Teatret Katapult. Projektet modtager et tilskud på 300.000 kr. - ”Go West” – danseprojekt rettet mod skoler, fritids- og ungdomsklubber samt musikskoler v/”Danseværket” og ”Dans i Uddannelse”. Projektet modtager et tilskud på 200.000 kr. - ”Cumulus” – forberedelse, iscenesættelse og opførelse af bronzealderspil v/Foreningen Eshøjspillet. Projektet modtager et tilskud på 300.000 kr. - ”Liv i forsamlingshusene” – formidling af kulturtilbud i forsamlingshusene v/8 Djurslandskommuner og Fonden for Destination Djursland. Projektet modtager et tilskud på 400.000 kr. - ”Fællesmagasiner for museer i Århus Amt” – samarbejdsprojekt for ni museer i Århus Amt v/Kulturhistorisk Museum Randers m.fl. Projektet modtager et tilskud på 1.000.000 kr. - ”Pro-Art 2004” – kunststævne for studerende ved landets tre kunstakademier samt åbne aktiviteter i Randers v/Randers Kommunes Eventsekretariat m.fl. Projektet modtager et tilskud på 350.000 kr. - ”Den Turnerende Koncertforestilling” – opførelse af koncertforestilling i samarbejde med lokalsamfund i Århus Amt v/”Laila & Symfobiorkestret”. Projektet modtager et tilskud på 234.500 kr. Brian Mikkelsen udtaler: ”Jeg er imponeret over den mangfoldighed af projekter, som Århus Amt har budt på; både med hensyn til genrer, omfang og målgrupper. Der er tale om kvalitetsprojekter fra hele regionen, som vidner om, at man i Østjylland virkelig ønsker at satse på kulturen. Projekterne udspringer fra både de større byer - heriblandt Århus, Randers og Silkeborg - og fra de mindre lokalsamfund. Jeg er tilfreds med, at både større og mindre byer i amtet har opnået støtte fra Provinspuljen, der har til formål at styrke kulturlivet i hele landet, og er naturligvis glad for med et tilskud på over 4,8 mio. kr. at bidrage til, at et stort antal af regionens spændende initiativer kan konkretiseres.” Provinspuljen blev etableret i 2002 for en 4-årig periode med henblik på at styrke og synliggøre kulturlivet uden for hovedstaden yderligere. For de tre første år har der været afsat i alt 60 mio. kr. til formålet. Flere oplysninger om de støttede projekter kan fås på Kulturministeriets hjemmeside på http://www.kum.dk/sw12942.as Yderligere oplysninger: Kontorchef Søren Riiskjær, tlf: 3392 9832 Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf: 3392 3598 ___________________________________________ PRESSEMEDDELELSE 27. maj 2004 Brian Mikkelsen støtter samarbejdet mellem kultur og erhverv i Vejle Amt Kulturminister Brian Mikkelsen har besluttet at tildele i alt 1 mio. kr. af Provinspuljen som tilskud til to projekter i Vejle Amt, som begge styrker samspillet mellem erhvervsliv og kultur til gavn for regionens borgere. - Det ene projekt er en forprojektering af det såkaldte ”Portamento, et projekt for forskønnelse af Fredericia Havnefront”. Der er tale om en arkitektonisk løsning ”med et kunstnerisk greb” på et fremtidigt samspil mellem Fredericia Havn, Fredericia fæstningsværk og Fredericia by. - Det andet projekt er Cartoon Forum i Kolding i september 2005. Det handler om at udnytte, at et stort internationalt træf for animationsbranchen finder sted i Kolding og med afsæt i denne begivenhed at stable en række arrangementer henvendt til det brede ikke-professionelle publikum på benene. Brian Mikkelsen udtaler i den forbindelse: ”Vejle Amt har fremlagt to projekter, som jeg mener vil bidrage til både at styrke og synliggøre regionen yderligere. I begge tilfælde handler det om et samspil mellem kultur, erhvervsliv og lokale myndigheder til gavn for borgerne. Jeg er glad for, at ministeriets støtte er med til at sikre, at også det brede publikum kan nyde godt af, at et af de vigtigste arrangementer for tegnefilm på verdensplan i 2005 er henlagt til Kolding. Det er også godt at være med til at forberede en så stor satsning, som omdannelsen og videreudviklingen af Fredericia havnefront er”. Provinspuljen blev oprettet i 2002 for en 4-årig periode med henblik på at styrke og synliggøre kulturlivet uden for hovedstaden yderligere. For de første tre år er der afsat i alt 60 mio. kr. til formålet. Flere oplysninger om de støttede projekter kan fås på Kulturministeriets hjemmeside på http://www.kum.dk/sw12924.as Yderligere oplysninger: Kontorchef Søren Riiskjær, tlf: 3392 9832 Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf: 3392 3598 ___________________________________________ PRESSEMEDDELELSE 27. maj 2004 Brian Mikkelsen giver 1,2 millioner kr. til kulturprojekter på Bornholm Kulturminister Brian Mikkelsen har besluttet at yde i alt 1,2 mio. kr. fra Provinspuljen som tilskud til to bornholmske projekter. Det drejer sig om: - ”De bornholmske stubmøller” – tilskud til flytning/restaurering og formidling af Tejn Stubmølle. Projektet indgår i et samlet projekt vedr. de bornholmske stubmøller: Svaneke Stubmølle, Egeby Stubmølle og Tejn Stubmølle. Bag projektet står Bornholms Museum, Foreningen Bornholm og Byforeningen Svanekes Venner. Projektet modtager et tilskud på 1 mio. kr. - ”Musikdramatik” – et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Rønne Theater, Teaterforeningen Bornholm, Bornholms Musik- og Billedskole, Bornholms Dramaskole og Bornholms Kunstmuseum om 25 musikdramatikforestillinger rettet mod forskellige målgrupper. Projektet modtager et tilskud på 200.000 kr. Brian Mikkelsen udtaler: ”Bornholm har præsenteret to spændende projekter af stor betydning for øens beboere og besøgende; både med hensyn til bevaring og formidling af kulturarven og sikring af spændende kulturtilbud for børn og voksne. Det er glædeligt, at aktive og engagerede institutioner og foreninger er gået sammen om at omsætte gode visioner til konkrete projekter, og jeg vil ønske held og lykke med projekternes gennemførelse. Jeg er glad for, at jeg med Provinspuljen har kunnet støtte de to projekter, som jeg er overbevist om vil være med til at styrke kulturen på Bornholm og synliggøre regionen yderligere.” Provinspuljen blev etableret i 2002 for en 4-årig periode med henblik på at styrke og synliggøre kulturlivet uden for hovedstaden yderligere. For de tre første år har der været afsat i alt 60 mio. kr. til formålet. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |